Analog fotografi

Fotografering på analog film har fået en renæssance, så enkelt kan det vel siges. I vores digitale tid ligger der et romantisk skær over den analoge fotografi. Selv i vores digitale fotografi tilfører vi det kornede "look" for at efterligne forskellige films udseende. Vi taler om specifikke films særlige udseende og deres følsomhed. Går man lidt dybere så er det også vores behov for at sætte tempoet ned, fordybe os og skærpe vores kreativitet med begrænsninger, der får os til at søge tilbage til det analoge. De digitale kameraer udvikles løbende og er snart så perfekte, at vi som fotografer bliver næsten overflødige. De gamle anloge kameraer har de begrænsninger, de hele tiden har haft. De kræver mere af os som fotografer, de kræver vi visualiserer, hvad vi ønsker at skabe på forhånd i stedet for blot at kigge på en skærm, for at sikre vi har fået motivet gengivet præcis, som vi ønskede. Som fotografer tvinges vi dermed til at sætte tempoet ned, planlægge, indstille vores kamera manuelt og dermed være fotografer, der skabet billeder i nuet.

Forfatteren har fotograferet, siden han var 7 år. Først med et lånt kamera og siden med en række af forskellige kameraer. I ung alder begyndte han også at fremkalde film selv og satte et mørkekammer op, så han selv kunne skabe de endelige resultater. Han har fotograferet mange forskellige changrer fra portrætter af både mennesker og dyr, naturscenerier fra mange steder i verden, makrofotografi og action. Sidstnævnte er blevet kombineret med hans interesse for klatring og bjergbestigning til at være en del af hans levevej. I 2002 gik Bo over til kun at fotografere digitalt, men der gik ikke mange år, før han fortrød skiftet og igen tog den analoge fotografi op. I dag bruger han både analoge og digitale kameraer, men når han skal fordybe sig i fotografiet er det analoge kamera det foretrukne.