Bur Sogns Historie - 3
Autor: | Verner Villadsen, Jens Erik Villadsen |
---|---|
EAN: | 9788771880847 |
eBook Format: | ePUB |
Sprache: | metaCatalog.groups.language.options.dansk |
Produktart: | eBook |
Veröffentlichungsdatum: | 09.08.2017 |
Untertitel: | Afskrift af fæstebreve, skifter, aftægtskontrakter, skøder m.m. |
Kategorie: | |
Schlagworte: | Aftægtskontrakt Bur sogn Lokalhistorie Nørre Vosborg Selvejebønder fæstebønder |
6,49 €*
Versandkostenfrei
Die Verfügbarkeit wird nach ihrer Bestellung bei uns geprüft.
Bücher sind in der Regel innerhalb von 1-2 Werktagen abholbereit.
"Bur Sogns Historie del 3" er et supplement til del 2, hvor der flere steder står: Afskrift af kildemateriale del 3. I registret kan man se, hvilke adresser/matrikler der er materiale i bogen her. Verner Villadsen har tilbage i 1970erne siddet på det daværende Landsarkivet for Nørrejylland i Viborg og afskrevet kildematerialet, hovedsagelig fra Nørre Vosborgs Godsarkiv. Det er for det meste fæstebreve, aftægtskontrakter, skifter og skøder. Der er også enkelte andre dokumenter så som erstatningen, da statsbanen skar sig igennem sognet i 1870erne. Jeg vil ikke undlade at nævne, at bogen her nok er rettet mod slægtsforskere og andre, der vil gå i dybden med historien, da der ikke er knyttet nogen form for fortællinger til bogen.
Verner Villadsen var født i Bur stationsby i 1919 som nr. seks ud af en søskendeflok på 13. Forældrene var Juliane og Søren Villadsen. De kom til Bur i 1913, da Søren fik arbejde ved udvinding af den tids råstof, Mergel, som var vigtigt for landbrugsjorden efter hede opdyrkningen. Da der ikke kunne udvindes mere mergel, og arbejderne igen stod uden arbejde, fik Søren en postrute ud fra Bur station; men det sluttede brat, da han ved en ulykke på stationen i 1924 mistede det ene ben under toget. Da der på den tid ikke var de store muligheder for invalidepension, var der kun børnene til at skaffe det meste af føden. Verner kom derfor ud at tjene allerede som 11-årig på en af sognets gamle gårde og fortsatte som sådan også efter konfirmationen, indtil han i 1944 fik et jordlod fra udstykningen Dalbjerg i Naur. Her opførte han i 1946 et af datidens statshusmandsbrug, blev gift med Ella og fik tre børn. De levede af landbruget til pensionsalderen, men blev derefter boende på stedet. Da Ella døde i 2000 solgte han og flyttede til nabolandsbyen Linde, inden han de sidste par år tog ophold på Asp Plejecenter. Her døde han i 2011. Landbruget var jo Vernes levevej; men interessen havde altid været det boglige. Dog var det først senere i livet, han fik mulighed for at beskæftige sig med sin store interesse, som var at skrive og forske i sin slægt og lokalhistorien for Bur sogn. Han er gået tilbage til matriklen i 1688 og har herefter udforsket hvert et stykke jord i Bur sogn, hver gård og hvert hus, og ikke mindste deres beboere igennem ca. 300 år. Det er dette omfattende materiale, jeg (hans søn) prøver at få frem til interesserede i de tre planlagte bind om Bur sogns historie.
Verner Villadsen var født i Bur stationsby i 1919 som nr. seks ud af en søskendeflok på 13. Forældrene var Juliane og Søren Villadsen. De kom til Bur i 1913, da Søren fik arbejde ved udvinding af den tids råstof, Mergel, som var vigtigt for landbrugsjorden efter hede opdyrkningen. Da der ikke kunne udvindes mere mergel, og arbejderne igen stod uden arbejde, fik Søren en postrute ud fra Bur station; men det sluttede brat, da han ved en ulykke på stationen i 1924 mistede det ene ben under toget. Da der på den tid ikke var de store muligheder for invalidepension, var der kun børnene til at skaffe det meste af føden. Verner kom derfor ud at tjene allerede som 11-årig på en af sognets gamle gårde og fortsatte som sådan også efter konfirmationen, indtil han i 1944 fik et jordlod fra udstykningen Dalbjerg i Naur. Her opførte han i 1946 et af datidens statshusmandsbrug, blev gift med Ella og fik tre børn. De levede af landbruget til pensionsalderen, men blev derefter boende på stedet. Da Ella døde i 2000 solgte han og flyttede til nabolandsbyen Linde, inden han de sidste par år tog ophold på Asp Plejecenter. Her døde han i 2011. Landbruget var jo Vernes levevej; men interessen havde altid været det boglige. Dog var det først senere i livet, han fik mulighed for at beskæftige sig med sin store interesse, som var at skrive og forske i sin slægt og lokalhistorien for Bur sogn. Han er gået tilbage til matriklen i 1688 og har herefter udforsket hvert et stykke jord i Bur sogn, hver gård og hvert hus, og ikke mindste deres beboere igennem ca. 300 år. Det er dette omfattende materiale, jeg (hans søn) prøver at få frem til interesserede i de tre planlagte bind om Bur sogns historie.