Det forjættede Land

Det forjættede Land var med til at give Henrik Pontoppidan Nobelprisen i 1917. Bogen giver et fint billede af livet på landet i 1880'erne. Hovedpersonen er en ung præst, men vi kommer også indenfor hos den fattige landarbejder, den velstående bonde og den emsige købmand. Vi ser bl.a. hverdagens liv, vi er med til bryllup og begravelse, og vi får et fint billede af den kamp, der dengang udfoldede sig mellem forskellige religiøse bevægelser. Her kommer den unge idealistiske hovedperson også til at spille en betydelig rolle. Nærværende udgave af bogen holder sig strengt til udgaven fra 1918, men den er redigeret med nænsom hånd for at hjælpe nutidens læsere. Retskrivningen er moderniseret, ordstilling og tegnsætning er undertiden ændret en smule, og så er en lang række gammeldags ord erstattet af nye. Derfor kan denne bog læses af alle.

Henrik Pontoppidan, 1857-1943, opvoksede i et præstehjem i Randers. Som 16-årig rejste han til København for at læse til ingeniør, men stoppede før sin afsluttende eksamen. Han ville være forfatter og debuterede som sådan i 1881. Henrik Pontoppidan er en af de mest produktive forfattere gennem tiden, og ofte blev hans værker endda kraftigt bearbejdet, når de blev udsendt i nye udgaver. Mest kendt i dag er romanen Lykke-Per, men også flere andre af hans romaner fortjener at blive husket, bl.a. Det forjættede Land og De dødes Rige. Det samme gælder den lille roman Isbjørnen samt flere af hans noveller. I 1917 modtog Henrik Pontoppidan Nobelprisen i litteratur for hans autentiske beskrivelser af dagligliv i Danmark.