Dengang: Det får fatale følger for Nellys udvikling, at hendes mor bliver uønsket gravid med hende i 1940 og dernæst udsætter hende for omsorgssvigt. Nelly møder personer, som får stor positiv betydning for hendes liv, men alligevel ender det i en tragedie, og Nelly havner på psykiatrisk afdeling. Gennem hele Nellys liv forsøger omverdenen at stemple hende som åndsvag, sinke og tilbagestående, men er hun det? Nu: Sally har levet et stresset karriereliv og er ved at brænde ud. Igennem mange år har hun fulgt en nøje tilrettelagt plan, som er endt ud i et liv med en fraværende mand, to teenagers og et krævende job, og nu kan hun ikke finde sig selv. Sally tager en skelsættende beslutning, men vil den gøre hende lykkelig, og kan hun gøre det alene?

"Nelly" er en historie, som har udviklet sig i mit hoved over mange år. Jeg har altid skrevet meget, men var ikke sikker på, om jeg kunne skrive en hel roman. Da jeg på et tidspunkt i mit liv havde brug for at trække stikket, satte jeg mig til tasterne i håb om, at jeg kunne skrive en roman. Jeg skrev og skrev og skrev og sad pludselig med en roman. Jeg hedder Rikke og bor i Sydvestjylland, hvor jeg arbejder som folkeskolelærer. Jeg er oprindeligt uddannet landmand og bruger meget af min tid i haven, hvor jeg bl.a. samler nye idéer til min næste roman.

Verwandte Artikel

Nelly Høgh, Rikke

29,49 €*