Jeg er 34 år og er ordblind, men jeg lader mig ikke hæmme af dette. De sidste 6 år har jeg haft diagnosen paranoid skizofreni og angst. Jeg har en del udfordringer i hverdagen, bl.a. hører jeg dagligt flere stemmer, som er lidt ligesom sportskommentator, de vil kommenter på alt og særligt i negative vendinger. Jeg ser ofte skygger, som jeg er overbevist om kommer for at tage mig og vil mig det ondt. Og så har jeg tit, at en tornado af ord og handlinger der farer rundt i det lille hoved. Det er af og til så svært, at rumme og så angstfyldt at det kræver indlæggelse. Det er et værre rod, at have i sit indre. Et rod som jeg det sidste års tid har fundet ud af, at jeg kan håndtere nogenlunde ved, at være kreativ. Ud over det at jeg hækler meget, skriver jeg blandt andet også det ned, som hober sig op i hovedet. Det bliver der nogle korte tekster og digte ud af. I denne bog har jeg nu samlet nogle af de positive digte, fra de lyse perioder der er ind imellem. Perioder hvor stemmerne opfører sig ordentlig og sågar kan kommenterer mit liv, i korte, men positive vendinger. Det er sjældent, men de er der.