Vejen

En levnedsbeskrivelse af mennesket Olufs udvikling fra barn til voksen. Ethvert menneskes vej i livet er unik. Som et fingeraftryk i historien. På godt og ondt. Oluf bliver kastet rundt på tilfældighedernes hav fra den dag, han bliver undfanget, og må igen og igen spørge sig selv: - Hvad er meningen? Til sidst forstår han, at der ingen mening er og falder til ro i al tings tidløse eksistens.

Forfatteren er en ældre herre på 81, som ikke har meget andet tilbage i livet end at gøre status. Det gør han så på denne måde. Han har skrevet flere bøger, hvor man kan lære ham nærmere at kende, hvis man har lyst. Han mener at livet er som et pinball spil, hvor skubbet, man får ved fødslen, er afgørende for spillets forløb. Resten er rene tilfældigheder, som man gør klogest ikke at blande sig i. Det værste, kuglen kan gøre, er at tro den kan tænke. Det er det værste! Tænk Dem: - En tænkende kugle helt isoleret fra omverdenen. Hvor kommer tankerne fra? Hvem laver disse tanker inde i kuglen? Gør du? Hvem er du? Hvem er jeg? Er det til syvende og sidst bare ord, som tanken anvender for at sikre sin egen position? Og er det konstruktivt for kuglens videre færd? Man spørger bare?