Vredens børn

"Vredens børn", der udkom i 1904, bliver almindeligvis betegnet som Jeppe Aakjærs bedste roman. Hovedpersonen er fattighusdrengen Per, der bliver sendt ud at tjene allerede som 11-årig. Hans nye husbond kan ikke få nok ud af drengen, der helst skal slide som en voksen. Maden er god, men ellers er der ikke meget ved den plads. Lønnen er mere end ussel, arbejdsdagen begynder kl. 4 og fortsætter til sent om aftenen, og sengen må han dele med en karl ude i karlekammeret, der ligger i hestestalden. Her bliver han for øvrigt smittet med fnat. Vi følger Per i nogle år, indtil han som voksen træffer en temmelig drastisk beslutning. Romanen skabte ved sin fremkomst en enorm debat og flere hundrede avisartikler. Et af resultaterne blev endda, at rigsdagen nedsatte en tyendekommission, der skulle se på den gamle og forældede tyendelov fra 1854.

Jeppe Aakjær (1866-1930) er en af Danmarks største forfattere gennem tiden. Hans første bog blev udgivet i 1897, og herefter kom de i en lind strøm, ofte endda i adskillige oplag. Jeppe Aakjær kunne det hele. Han skrev digtsamlinger, romaner, noveller, skuespil og lokalhistorie. Ofte var det med sine egne barndomserindringer som udgangspunkt. Hans beskrivelser af bønderne, deres familie, tjenestefolk, bygninger og arbejde m.m. foregår også i romaner og noveller. Det er kulturhistorie af bedste kaliber, og det kan overføres til hele Danmark. I denne forbindelse er det måske ikke uden betydning, at Aakjær rent faktisk studerede historie på Københavns Universitet gennem flere år, dog uden at få en afsluttende eksamen.