Hedevandringer

Jeppe Aakjær kendte og elskede den Jyske Hede. I et digt kalder han den for sin barndoms eventyr. Men det var et eventyr, som var i stærk tilbagegang allerede ved bogens første udgivelse i 1915. Aakjær havde selv oplevet, hvordan store dele af den var blevet opdyrket eller tilplantet. Bogen giver nogle pragtfulde skildringer af de forsvundne naturværdier, men også den forsvundne historie bliver rullet frem for vort blik. Således starter den med en flot beskrivelse af, hvorledes Viborg blev påvirket af bønderne fra de omliggende hedesogne. Vi hører om den enorme kalkbrydning i Daugbjerg, og vi hører om diverse tatere og andre specielle eksistenser, som ikke alle er kendt for det gode. Det gælder bl.a. Bittefanden, som i 1844 blev idømt livsvarigt slavearbejde. Endelig kommer Aakjær selvfølgelig også ind på selve hedens opdyrkning, hvor historien går tilbage til 1700-tallets begyndelse.

Jeppe Aakjær (1866-1930) er en af Danmarks største forfattere gennem tiden. Hans første bog blev udgivet i 1897, og herefter kom de i en lind strøm, ofte endda i adskillige oplag. Jeppe Aakjær kunne det hele. Han skrev digtsamlinger, romaner, noveller, skuespil og lokalhistorie. Ofte var det med sine egne barndomserindringer som udgangspunkt. Hans beskrivelser af bønderne, deres familie, tjenestefolk, bygninger og arbejde m.m. foregår også i romaner og noveller. Det er kulturhistorie af bedste kaliber, og det kan overføres til hele Danmark. I denne forbindelse er det måske ikke uden betydning, at Aakjær rent faktisk studerede historie på Københavns Universitet gennem flere år, dog uden at få en afsluttende eksamen.