Uheldige Sædvaner

"Uheldige Sædvaner", der er hendes sjette bog, handler om de voldsomme slag, som livet nogle gange giver os. I bogen mødes to unge mennesker med succes og tjek på tilværelsen. Det ender med, at de forelsker sig og bliver gift. De bliver også de lykkelige forældre til en dejlig datter; men lykken brister, og livet viser sig fra sin mest barske side. Bogen indeholder utroligt mange lag. Vi kommer omkring emner som: Sæddonation, alvorlig sygdom, folkedomstolen, pressens kynisme, religiøs fanatisme, og hvordan konstant pres er tæt på at nedbryde selv det mest kærlige forhold. Forfatteren har bevidst valgt mennesker fra de bedre sociale lag som bogens hovedpersoner. Vi ser ofte livet beskrevet fra bænken, de arbejdsløse og hos mennesker på livets skyggeside. Det har været gældende, at livets mange facetter kun kan beskrives ved at bevæge sig i bunden af samfundet; men Mai Louise Falsig vil gerne vise, at penge og godt arbejde ikke er nogen garanti for, at man ikke kan møde livets barske sider og gennemleve kaos, fortvivlelse samt en egentlig deroute. Bogen afdækker også et af de mange paradokser, der er i den danske lovgivning. I denne bog giver en lovparagraf tilladelse til? (læs selv) gør man det, og følgerne er?, kommer staten efter dig med en anden lovparagraf i hånden. "Uheldige Sædvaner" er en god bog der får læseren til at stoppe op og fundere over, hvor hårdt livet kan være. Det er måske en fortærsket frase, at lykken ikke er gods eller guld; men den er ikke desto mindre sand. Bogens forside viser en Sædbank, hvor en potentiel kunde står og vurderer de forskellige tilbud i vinduet. Mange vil måske sige, at det er en kynisk og kold måde at fremstille det på; men er det ikke reelt, sådan det forholder sig? Da hele bogens historie og mange facetter udspringer fra anonym sæddonation, var denne forside også derfor et indlysende valg.

Mai Louise Falsig, der er født 1948 i Herning, har nu slået sig ned i Thisted langs Limfjordens beroligende farvande. Selv om hun fik en maritim uddannelse som officer i den danske handelsflåde, kravlede skrivekløen ind under huden på hende i en ung alder. Hun har derudover arbejdet som freelance journalist for "Frederiksborg Amts Avis", hvor hun var tilknyttet redaktionen i Helsingør. Og den ugeavisen "Op og ned på kysten", som også havde redaktion i Helsingør. I sit virke som journalist for ugeavisen lærte hun også, at bryde avisen. Det vil med andre orde sige: Hele avisens opsætning. Det er desuden blevet til flere bøger. Udgivet på dansk: Tre børnebøger - to krimier - 1 roman 'Uheldige Sædvaner (1. udgave) - to digtsamlinger og en illustreret humoristisk bog 'Tankespind.' Udgivet på engelsk: To børnebøger: 'When Mike's Mom Died' og 'Left and Right.' Det skal også nævnes, at hun i nogle år skrev tekster til humoristiske kort (fødselsdag, etc.) samt indbydelser og velkomstsange for en større papirvaregrossist. Hun har også gennem to år leveret 'Tankespind' til ugebladet "Hjemmet". Bodil Nygaard stod for illustrationerne, og hun skrev de korte tekster - sentenser om I vil. Endelig har hun og skuespilleren Søren Strømberg lavet flere revyer på Ølsted Kro, hvor hun skrev de fleste af teksterne. Som om det ikke er nok, har hun en lille "hobby", hvor hun under navnet RIMSMEDEN hvert år skriver en masse sange, taler og dialoger til fester i hele Danmark. Et engelsk ordsprog siger noget rigtigt om de skrevne ord: De talte ord forgår; men de skrevne består. Mit motto: "Unde Scriptum est vita" - "Ord er livets kilde"

Verwandte Artikel

Uheldige Sædvaner Falsig, Mai Louise

26,74 €*

Weitere Produkte vom selben Autor

Download
ePUB
Spejlrefleks Mai Louise Falsig

6,49 €*
Download
ePUB
Left and Right Mai Louise Falsig

3,49 €*
Download
ePUB
Absolution Mai Louise Falsig

10,99 €*
Download
ePUB
When Mike's Mom Died Mai Louise Falsig

4,99 €*