Vi er alle en andens herre og slave!

Vores liv er en ondskabsfuld demiurgs værk, som organiserer individernes liv omkring en enkelt følelse: uretfærdighed. Vi er alle klar over, hvor meget vores liv er en fratagelse af frihed og en konstant uretfærdighed: chefen, der selv vælger sine arbejdstider, og som oven i købet tjener bedre end os, den, der går på de bedste skoler, for hvem hele livet kun vil være præget af frihed ved at have dette navn på sit curriculum vitae, den, der kan rejse, når han vil, og hvor han vil. Men når vi skal tænke på vores plads i denne verden, som er lige så ulige og uretfærdig som vores personlige følelser, får vi et helt andet syn, nemlig blindhed. I denne tale opfordrer Frédéric Cohen os til at gentænke vores sociale relationer med henblik på at leve mere lykkeligt ved at indse, at vi både er herrer og slaver af vores næste.

Frédéric Cohen er en livsnyder. Men det har ikke altid været tilfældet. Frédéric Cohen blev fra barnsben hånet og forladt af andre, der fandt ham for kedelig eller rettere sagt for umoden til at forstå hans vision af verden, og han udviklede et had til verden, som nåede sit højdepunkt, da han ikke bestod sin eksamen i økonomi. Han var fanget i en depressionsspiral og kunne ikke finde sin grund til at leve, indtil han en dag læste en bog, der forandrede ham for altid og fik ham til at se verden på en anden måde, som han nu forsøger at dele med andre.